På jorden om natten drømme er skabt , pleasurble,horrifieing en ones sindssyg. Mig indfald forvrænget hvorpå hen til holde , altså benovet samtidigt med at glat , drøm og vågen. Hvem er du blå øjne i den dag? Hvor kan det være at er den hvor du er omkring Jeg er bange? Hvor kunne JEG sige hvad JEG beføle i? altså nærmest hen til selv JEG prøve hen til skjule. Mig indre en arrest og inde Jeg er bortkommet , dens længsel hen til opholde sig uden en omkostninger. Al ni lever boede ugjort og indtage , nemlig al er gennemstegt vi vil altid være doomed. Lede sidst hvad jo , en objekt i en drøm , i en jord i hel mørke lies en strøm. Nedadgående i sig lige en tilfældig indfald , i den mørke al hvem er faught. Den lies vi høre hverdags , vi kan ikke slippe bort sig der aldrig i livet. Hvad drømme vil kraft jer hen til se efter , at jer ikke længere tro på mig. Altså nu JEG drøm i jer blå øjne i den dag , drøm i mig neger skiløber i grå. Gid jer lykke blå øjne , nemlig mig kærlighed til jer vil aldrig nogen sinde omkomme.